01/10/2012

Ny Nordisk Hverdagsmad – En succeshistorie

I 2009 blev Forskningscenter OPUS oprettet for at forske i om Ny Nordisk Hverdagsmad kan forbedre børns trivsel, udvikling og sundhed. Samtidig skulle resultaterne formidles til den brede befolkning. 

OPUS har samarbejdet med flere eksterne partnere for at sprede budskabet. Det har udmøntet sig i en kogebog ”Ny Nordisk Hverdagsmad”, som er udgivet i samarbejde med FDB. Kogebogen har ligget på bestsellerlisten og er blevet hædret som en af de smukkeste bøger udgivet i 2011.

Samtidig har OPUS hjulpet med udformningen af undervisningsportalen www.dr.dk/mums, hvor børn kan lære om Nordens mad. Her kan man både læse om smagsløg og lære om de specifikke nordiske råvarer. Portalen henvender sig til 7. klassers undervisning i natur-teknik eller hjemkundskab.

I løbet af det næste år vil resultaterne løbende blive publiceret. Læs mere om OPUS og om resultaterne på www.foodoflife.dk/OPUS

Camilla Jul Gregersen
Kommunikationsmedarbejder, Food of LIFE & OPUS

No comments:

Post a Comment