Ny Nordisk Mad på landet

De små landsbyer og lokale producenter har været gode til at profilere sig og skabe ny interesse og liv på landet - med Ny Nordisk Mad

Ny Nordisk Mad har bragt en helt ny bevidsthed med sig. En bevidsthed om mad, råvarer, renhed, og nye måder at servere, tilberede og sammensætte måltider på, og en helt ny scene for den nordiske kultur. Og så er sideeffekten for Ny Nordisk Mad endda, at vores fokus går fra urbanisering til decentralisering.

Ja, man kan ligefrem sige, at Ny Nordisk Mad har skabt liv på landet. En række små lokale producenter har taget temaet om nærproduktion, bæredygtighed og årstidsbestemt mad til sig, og har givet deres egn en ny platform og respekt. Over alt i Norden profilerer egne og landområder sig nu for deres mad og deres madkultur på helt nye måder.

I flere år har den lille danske ø ud for nordligste Jylland og på højde med svenske Kungsbacka profileret sig for deres sydesalt. Ja, traditionelt har Læsø været saltets centrum i Danmark, men de seneste ti femten år er saltsyderiet blevet øens store arbejdsplads, mest populære turistmål og center for meningsfuld historieskrivning. Her vises skolebørn rundt i saltets eventyr, her fortælles salt-historier ved bålet og her produceres salt og tilbydes helsebringende saltbade.

Sideeffekten af det er, at der er flere i arbejde omkring salten. Alene de kvinder som nu syer de karakteristiske stofposer til salten har fået jobs affødt af sydesalten. Læsø har profileret sig og er med på Danmarkskortet - trods snak om udkantsområder.

Også rigtig mange steder i Sverige slår landsbyer sig op i forlængelse af Nordisk Mad. Et pragteksemplar er Skåne, som forstår at præsentere gode gamle asparges på helt nye måder, at involvere stadig flere i bondens marked og åbne døre på gårdene, så alle kan se hvor osten, mælken, gederne, og alle grøntsagerne kommer fra. Også gør de det på en stolt og selvbevidst måde med lækre brochurer og god markedsføring.

Da Ny Nordisk Mad holdt sin årlige konference i Oslo, deltog flere aktive og initiativtagende ”fylker” med deres bidrag. Flere af dem har taget udgangspunkt i børn og mad og opdrager de yngste til at kende og forstå den lokale jord, at smage på de lokale råvarer og knytte historien til. De initiativer og den stolthed som de bar med sig fra Trøndelag eller Romsdal kunne med fordel bruges i mange andre landområder.

Konferencen blev holdt i det nye center omkring Mathallen, og her var de norske produkter også ofte profileret med et lokalområde. En af de charmerende historier bag butikkerne der var Den Blinde ku med et logo, hvor koen bærer en klap for øjet. Inger Rosenfeld fik en blind ko i fødselsdagsgave, da hun rundede de 50 år, og det blev udgangspunktet for en osteproduktion, som har modtaget mange priser. Til trods for at nøkkelost og hjerteost rækkes over disken i den centrale Oslo, er der ingen der glemmer at Inger, den blinde ko Melissa og osten kommer fra Ås og Strømmen. Lokalforankringen er stor, og historien helt knyttet til det. For varerne er båret af et motto; når oprindelsen tæller!

Så enkelt kan det siges. 

Iben Danielsen, journalist

Photo: www.saltsyderiet.dk