Louise Windfeldt, Danmark: Det fælles måltid
“Does your family eat dinner together?”
Den amerikanske studerende spørger mig dagen efter den danske konference ’Fødevareteknologien møder madkulturen’, der netop havde det fælles måltid som hovedemne.
”Ja”, svarer jeg, ”for det meste”. Og med konferencen i baghovedet ved jeg, at jeg hermed svarer gennemsnitligt – ikke blot for min egen familie men for familier i Norden generelt.
“Does your family eat dinner together?”
Den amerikanske studerende spørger mig dagen efter den danske konference ’Fødevareteknologien møder madkulturen’, der netop havde det fælles måltid som hovedemne.
”Ja”, svarer jeg, ”for det meste”. Og med konferencen i baghovedet ved jeg, at jeg hermed svarer gennemsnitligt – ikke blot for min egen familie men for familier i Norden generelt.
Det er en
kendsgerning, men det gør os ifølge den engelske sociolog Anne Murcott, der
talte på konferencen, hverken lykkeligere eller mindre kriminelle i sig selv. At
sammenholde kriminalitetsstatistikken med antallet af familiære måltider er skam
forsøgt, og man kan godt påvise, at de to statistikker følges ad. Det beviser
bare ikke, at der er mindre kriminalitet, FORDI familien spiser sammen. Når den
årsagssammenhæng bliver til artikler i aviser med billeder af den smilende
kernefamilie omkring et veldækket bord, giver det snarere skyldfølelse hos os
alle end det producerer gode løsninger på vores måltider.
For det fælles måltid kan være så meget andet end
kernefamiliens aftensmad. Børnenes frokost i børnehaven og de voksnes i
kantinen på deres arbejde er også fælles måltider, der giver anledning til at
få snakket sammen og taget temperaturen på fællesskabet. Den nye danske
fødevareminister, Mette Gjerskov, understregede, at vi også må få disse
oversete fælles måltider til at bidrage til, at vi smager og sanser god mad og sammen
får lyst og interesse – både for maden og fællesskabet. Den sociale kontekst,
maden indgår i - i hjemmet, på arbejdspladsen og i det offentlige rum – skal i
fokus.
I Norden spiser familierne generelt aftensmad sammen, og det
er en stabil tendens, fortalte Ph.d. studerende ved Aalborg Universitet, Boris
Andersen. Som nævnt kan fællesskabet være meget andet end familien, og familien
kan for resten være meget andet end kernefamilien. Judith Kyst, der er direktør
i ’Madkulturen’, fortalte, at man har spurgt 1000 danskere, og 70 % af dem
spiser sjældent alene. 80 % mener tilmed, at måltidet bliver bedre, når vi
spiser det sammen. Alligevel bombarderes vi hele tiden med, at
måltidsstrukturen er under opløsning - det er bare ikke en realitet i Norden. Så
lad os holde fast, og lad os få de sidste 18 %, der ifølge ’Madkulturens’
undersøgelse ofte spiser alene, med i det fælles måltid.
Konferencen var arrangeret af
·
’Madkulturen’ - det danske fødevareministeriums nye
selvejende institution, der skal fremme samarbejdet mellem fødevareindustrien,
den gastronomiske sektor, råvareudbydere og forbrugere. Læs mere om dem her: http://madkulturen.dk/
·
Levnedsmiddelselskabet, det faglige netværk i
Ingeniørforeningen for levnedsmiddelsektoren.
Læs mere om det her: http://ida.dk/netvaerk/fagtekniskenetvaerk/industriogproduktion/levnedsmiddelselskabet/Sider/Levnedsmiddelselskabet.aspx
No comments:
Post a Comment