Sæt ord på maden og smagen –
samt forslag til en juleleg
Nogen siger potatis, andre siger
poteter, igen andre kartoffel, peruna, kartöflur, epli, og
naatsiiat. Med god hjælp fra den nye nordiske madordliste kan man
hurtigt finde hinanden over grænserne i de nordiske lande. For
eksempel når det gælder de stivelsesrige knolde af planten Solanum
tuberosum, på dansk kartoflen,
Navnene, ligeså ens eller forskellige
de er i de nordiske lande, giver os et udgangspunkt, når vi taler
mad sammen. Men en af de store udfordringer for Ny Nordisk Mad har
været og er stadig at sætte ord på smagen. Hvordan smager en
kartoffel, om den så er en svensk potatis eller en finsk peruna?
På alle sprog kan vi lægge uendelige
betydninger i ordet godt, hyvin, väl og vel. Men siger et ”godt”
noget til andre om kartoflens smag.
En kartoffel er god, når den er kogt.
Den kan også være god som stegt, grillet eller most. Med flere ord
bør vi kunne variere vores smagsregister og sige, at maden smager
godt fordi...
For et par år siden interviewede jeg
for Ny Nordisk Mad Sveriges kartoffeldronning nummer 1, Kari
Pettersson, som er kartoffelavler og en yndet foredragsholder med
temaet kartofler. Kari fortalte, hvordan hun serverede tre, seks,
måske ti forskellige kartofler for sine tilhørere og bad dem sætte
ord på. En kartoffel smagte og duftede måske af marcipan, asparges
eller dild. En anden kartoffel smagte mel, cykeldæk eller sydesalt.
Når vi faktisk smager efter, og sætter
ord på, så giver det megen mere mening, at fortælle andre, ja den
her kartoffel er god, fordi den har en snert af honning, smør eller
hyldeblomst.
Samtidig er smag så foranderlig. På
den store nordiske madkonference i Helsinki, hvor børn og mad blev
et af de meget engagerede og gode temaer, sagde flere oplægsholdere,
at børn også skal lære at maden er forskellig. Hvis du har smagt
en kartoffel, så er en anden kartoffel en anden oplevelse, og de
variationer skal vi påskønne ikke forkaste.
Juleleg med kartofler
Nu hvor julen og julelegene nærmer
sig, kunne man jo gå i Kari Petterssons fodspor og lave smags og
ordlege med for eksempel kartofler.
Her er lidt inspiration at hente fra
Kari:
*Du skal vælge mindst tre sorter
kartofler, og afslør ikke navnene.
*Kog kartoflerne så de bliver al dente
med tyggemodstand. Husk at salte vandet let.
*Efter hver smagsprøve kan du cleare
munden med usaltede kiks og vand.
Skær en bid af en kartoffel, og duft
til den. Sæt ord på hvad du oplever. Jordkælder? Badstuebrædder?
Mos? Mandel? tørret citronskal? – slip fantasien løs og find på
ord og sammenligninger.
Gør det samme med de øvrige
kartofler.
Smag og beskriv oplevelsen. Syrlig?
Sød? Saltet? Melet?
Når I har prøvet alle
kartoffelsorterne og sat ord på, så er det populært at afslutte
med at spise en kartoffelret med salt, peber, smør, olie og
krydderi, så smagsløgene rigtig kan få arbejde.
Det samme kan man jo gøre med mange
råvarer, for eksempel porkana, morot, gulrot, gulr’ot, gularót og
gulerodi-sorlak aappalutteq-naatitaq – altså guleroden!
Tak til Kari Pettersson
http://potatisakademien.se/
Iben Danielsen
.
No comments:
Post a Comment