Iben Danielsen, Danmark: Den jord vi lever af

Kender du jorden? Sten, grus, sand, silt og ler, som egentlig bare er små jordpartikler der bliver klistrede, når de får vand. I hver en lille skefuld jord er der et travlt mikroliv, som sørger for, at de planter der vokser i jorden har de bedste betingelser.

Jeg sidder sommervagt i Det Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg, hvor der hver dag kommer børn forbi for at lære om ”Økologi i børnehøjde”. Og her får de fingre i jord, hvor de kan sortere orme/mask og siden give dem mad af blade, planterester og det der bliver til overs fra deres egen frokost/lunch. Jorden bliver nærværende, vigtig og værdsat, når børnene får fingre i den.

En af de gode bivirkninger som interessen for Ny Nordisk Mad har på de fleste af os, er, at vi påny netop værdsætter vores egen jord. Det er den jord der forsyner os med fødevarer, og den jord må vi behandle godt. I en supermarkedsverden af plast-indpakket mad har mange glemt, at jorden er vores fødevaredepot. Men når maden rykker tæt på vores liv, så forventer vi, en ren jord og gode opvækstbetingelser.

I Ny Nordisk Mads manifest nævnes også jorden, som den ressource som skal forsyne os med den lokale, årstidsbestemte mad. Her introduceres endog terroir-dimensionen for de nordiske råvarer. En term der tidligere kun blev anvendt for vinstokke, forskes der nu i, for hvorfor er det, at jordbær i Norden har mere smag end jordbær fra sydligere himmelstrøg!

Nærhedsprincippet har også åbnet manges øjne for, at der er spiselige planter omkring os. Råvarerne formelig vokser ud af landskaberne. Vi samler vilde planter, bær og tang igen fra det spædeste forår til langt ind i efteråret.

Tor Nørretranders, dansk filosof, som sidste år forfattede bogen ”Vild verden – fremtidens føde” sætter perspektiv på børnenes leg med jorden. Han mener, at den moderne verden må fede mulden/jorden op med kulstof. At vi bør trække CO2 ud af atmosfæren, ved at dyrke flerårige afgrøder med store rodsystemer, som binder kulstoffet i jorden. Jo rigere mulden er, jo mere kan vi bremse drivhuseffekten og samtidig sørge for bedre og sundere vækster. Det moderne landbrug dyrker hovedsagelig afgrøder med et meget overfladisk rodnet, fortæller Nørretranders. Han slår fast, at vi må droppe arrogancen over for naturen og genopdage den måde, som naturen fungerer på. Vi har mistet enormt meget viden om, hvad der findes derude af mad, har Tor Nørretranders sagt til dagbladet Politiken.

Her i Det Økologiske Inspirationshus kan denne store bevægelse mod drivhuseffekt og nye råvarer begynde med, at et lille barn finder en regnorm i jorden, og forstår at den skal have mad, ilt og god jord for at leve og skaffe næring til planterne. www.byoko.dk

Iben Danielsen, journalist