Louise Windfeldt, Danmark: Måltidet som helhedsoplevelse

Skovbunden dufter godt af blåbærkrat og mos. Det lille bål gnistrer på bark og grangrene, mens mit hår langsomt tørrer efter svømmeturen. Jeg sidder på et lille næs i en sø et sted i Småland. Efterhånden dukker resten af familien op fra søen og sætter sig ved bålet. Vi rister Rishultskorv 'från det mörkaste Småland', spiser potatismos, drikker blåbärssoppa og plukker friske blåbær, mens solen går ned over næsset. Simpel mad, sådan set. Men måltidet som helhedsoplevelse er komplekst og rummer alle de vigtige komponenter.

Vores fokus, når vi skal planlægge offentlig mad i for eksempel skolekantiner og på plejehjem, er ofte på den gode råvare forarbejdet til et sundt og veltilberedt måltid. I Ny Nordisk Mad tænker vi yderligere på det lokale, på miljøet og, hvordan det skal udtrykkes i smagen - terroir. Men det, der giver os lyst til at spise, er langt mere sammensat end maden selv.

Flere projekter i Ny Nordisk Mads regi har handlet om skolemad. Hvordan gør vi den sund, nordisk - og får børnene til at spise den? Når man spurgte børnene om, hvad der gav dem lyst til at spise maden i skolens kantine, lagde de i høj grad vægt på måltidet som helhedsoplevelse. Børnene fortalte, at de spiste deres skolemad med fornøjelse, når den blev serveret i rolige, indbydende omgivelser, og når de sad i godt selskab, mens de spiste. Det var altså ikke maden som sådan, børnene lagde vægt på, men måltidet som helhedsoplevelse.

Derfor er helhedsoplevelsen vigtig at holde fast i, når vi planlægger måltider for andre. Er personalet i kantinen venlige? Er akustikken god, så man kan snakke sammen? Er der smukke omgivelser, bordet pænt dækket og udsigten strålende?

Mens jeg sidder ved bålet, tænker jeg, at det gælder om at huske sine egne gode måltidsoplevelser, når man skal skabe det gode måltid for andre. Når denne simple mad i en svensk skov er fantastisk, er det fordi måltidsoplevelsen som helhed er fuldkommen. Vi har vandret, svømmet og plukket blåbær sammen, og nu sidder vi hyggeligt ved bålet, ved søen i skoven og spiser.

Og så én ting mere. Sverige er for mig evigt eksotisk med sine skove og blåbær, de dybe, rene søer og allemandsretten, som vi bor for tæt til at have i Danmark. Det duftersærligt og smager særligt, slet ikke af min hverdag midt i København. Det er en oplevelse.

Vi rister marchmallows. Bålet brænder ned, og mens den lyse nat falder på, går vi til ro i allemandsretten.

Louise Windfeldt, fagjournalist.