Danmark
fik introduceret Foodfilm, Foodporn og CPH Food Film Lab Culinary Team
Copenhagen Cooking bød på en Danmarks, en
Nordisk, måske en Europæisk premiere – Filmfoodfestival. En aften i sækkestol
forsynet med vand, en papirspose og servietter og så ti mad-film og ti
serveringer. Cirka 130 madentusiaster havde vovet sig ud til Madeleines på
Refshaleøen for at prøve sansebombardementet i mørke iscenesat af Mad og Medier
og lang række aktører.
Rasmus Holmgaard og Marie Sainabou Jeng fra
Mad og Medier var selv gæster ved en filmfoodfestival i USA for tre år siden,
og de havde fået initiativtageren Seth Unger til Danmark medbringende dougnuts
fra Top Pot i Seattle.
Filmene var korte kærlighedserklæringer til
mad, og der var mange udtryk fra ophøjet velsignelse og forfinet begejstring
til reel fråden og overflod, helt officielt kaldet food porn.
Når filmens kamera sætter fokus på en tomat
hvis fine stramme skind giver efter og åbner sig for den glinsende knivsægs
berøring, så er det porno, som i filmen Sergüt. Når et langt langt stykke
velskåret bacon med elegance udvikler sig til en lille tapas med drys mens
kameraets linse nærmest kærtegner sig ind på det, så er food porn, som i Benevolent
Butcher: Bacon-filmen. Ved de amerikanske filmfoodfestivaler er der en kategori
med foodporn, og aftenen sidste film havde netop den titel, og tog gas på
chokoladedyppede jordbær og flødeskumsbananer.
Serveringerne ved filmfestivalen blev skudt
ind på filmrækkerne i små elegante serveringer og de var stærkt inspireret af
filmene. Vi så film og spise fra Sushi Lovers, fra Madeleines, fra Nose2tail og
fra den nye Candeur Dessert & Cocktail Bar.
Der var også dokumentarfilm om tilblivelse af
etniske retter, som Mexican Cuisine eller Tako fra Japan og små anekdotiske
film som Pastry Paris eller Dog Eat dream, og ingen af deltagerne vil glemme
den skønne portrætfilm af Mr Okra fra New Orleans. Her var serveringer fra
Folkets Madhus, og fra entusiaster som havde samlet sig i CPH Food Film Lab
Culinary Team.
Iben Danielsen, Ny Nordisk Mad II
Foto: Chris Tonnesen
No comments:
Post a Comment